Jylepynt med stil

Jeg ved ikke om det gælder for mange andre, men jeg kommer fra et hjem hvor der virkelig blev og stadig bliver pyntet op til jul. Min mor havde ikke bare en stor kasse med julepynt, hun har 3. mit barndomshjem er også et ganske stort hus så der er plads til meget julepynt. Jeg er stor fan af julen så for mig gør det intet at pynten ikke er det nyeste og mest moderne. Men det fremtryller bare sådan en god stemning og en hyggelig atmosfære i hjemmet. Jeg glæder mig altid til at komme hjem og besøge mine forældre når julen nærmer sig og med det samme man træder ind ad døren vælter barndomsminderne ind over en. Mor pynter stadig op som hun fjorde for 20 år siden, og på juletræet hænger endda stadig noget af det pynt jeg lavede da jeg var ganske lille. Det er en fantastisk fornemmelse.

Jeg har selv valgt at tage meget af den hygge med til mit egen hjem, selvom min mand er en smule skeptisk overfor det har han med tiden lært at overgi sig. Det undre mig at folk kan syntes hvid, lilla og sort sammensat kan give en hyggelig julestemning, for det synes jeg bestemt ikke – når træet er kunstig og hvidt og alt pynten er sort eller lilla bliver det alt for moderne og fancy til mig. Det føltes koldt og upersonligt og det minder slet ikke om julen. Julens farver er grøn og rød :)

Jeg har en veninde som køre totalt på mode bølgen og følger meget med i hvordan det er smart og pynte op. Derfor skal jeg også altid styre mig når vi kommer til julefrokost hos hende, for det hele ser så kunstigt ud. Udover det er det årets bedste julefrokost og hun har altid mange festlige indslag som man aldrig selv var kommet på og det er uden tvivl årets julefrokost. Hun er virkelig en party planner af dimensioner og man bliver imponeret hver gang også selvom hytten er dekoreret med, efter min smag, alt for moderne julepynt.

Julen er og bliver traditionernes højtid og skal ikke laves til et moderne stil helvede.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *