Inspiration til indretning af stuen

Inspiration til indretning af stuen

I et tidligere indlæg skrev jeg hvad man kunne gøre for at friske ens soveværelse op med lette indretningstips. Du kan finde indlægget her: Inspiration til soveværelset. Nu rykker vi ind i et andet rum som næsten kan kaldes for det vigtigste rum i huset og hvor alle samles, nemlig stuen.

Boligtrend 1: Back to Nature

De nye trends inden for indretning af stuen har flere retninger. En af de helt store trends lige nu er Back to Nature. Her bliver der lagt vægt på gode, solide materialer, såsom træ og på jordfarver, som støvet grøn, brun, og grå. En meget enkel måde at opgradere sin stue til denne nye trend er ved hjælp af puder. Hos fx Anton Dam kan man finde et stort udvalg af puder, og her er det tydeligt at se at de har taget trenden til sig. Motiverne på pudderne er naturbilleder, og især dyr er det helt store hit. Dette er en nem og billig måde at sørge for at din stue følger tidens trends og går tilbage til naturen.

by nord pude

Hvis man har et lidt større budget er nye møbler også en mulighed. Her er det vigtigt at man finder solide og simple møbler uden alt for meget pynt og farve. Et robust bord i træ kunne være en mulighed, eller en reol til at få bøger og andet i orden. Nøgleordene er igen naturmaterialer, og et meget enkelt, solidt design.

Boligtrend 2: Leg med figurer og farver

Som en modsætning til den forrige trend er der også en helt anden retning inden for boligindretning i øjeblikket, nemlig møbler der er opbygget af forskellige figurer, fx et bord, hvor benene er lavet af kugler, trekanter og firkanter. Der er en legende lethed over disse møbler, også på grund af de sarte og lettere støvede farver. Bare et enkelt møbel i denne stil er nok til at lette stemningen i et rum, og give hele indretningen et mere legende udtryk. Hvis man har meget tunge, sorte lædersofaer i stuen, skal der ikke mere til end et sofabord til at give rummet et helt andet udtryk. Sofaborde der følger denne nye trend kan findes her: www.antondam.dk/sofabord.

sofabord

Det var de nye trends, der er meget oppe i tiden, og jeg håber det har givet lidt inspiration til indretningen af jeres stuer.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *