Indretning udenfor

Kan man indrette udenfor? Ja, det kan man, hvis du spørger mig – og det er et område af indretningen, vi alt for ofte tager for givet – for vi tænker selvfølgelig først og fremmest på stuer og entreeer, soveværelser og køkkener, når vi tænker indretning.

Ikke desto mindre ligger der også noget uden for hjemmets fire vægge (ikke at jeg foreslår du skal til at indrette hele verden). Lige uden for din hoveddør har du måske lidt have, en carport eller bare et lille stykke trappe – her begynder indretningen for mig. Og når vi nærmer os november/december, hvor det hele begynder at gå op i jul, kan man godt tænke på at give alt det pussenussede et modspil.

Jeg er blevet ret vild med følgende koncept – jeg tager ud på en planteskole og køber nogle flotte, lidt rustikke potter i en god solid keramik. De skal ikke nødvendigvis være tunge, men de skal se tunge ud, så de har lidt pondus, om man vil. Derefter tager jeg forbi den lokale rideskole og køber en pose spåner af dem. Så tager jeg i skoven og samler grene, kogler og hvad der lige inspirerer mig. Så er det bare hjem og samle ‘sættet’ – spånerne skal blandes med lidt jord, så dekorationen har noget at gribe fast i. Jorden og spånerne hældes i potterne og så er det kun fantasien der sætter grænser for, hvordan du præsenterer dagens fangst i skoven.

Det er en meget billig og sjov måde at gøre lidt ud af indretningen udenfor på, som jeg især vil anbefale alle, der har børn – for det er super sjovt at være i skoven og samle de mange materialer ind til dekorationerne.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *