Bestlite – enkelt og elegant

For en lille måned siden havde vi her på bloggen et indlæg om HAY puder, der kan tilføre dit hjem lidt farve og spræl. Det hele behøver imidlertid ikke at være fyldige farvekontraster, så derfor vil jeg i dag slå et slag for enkelthed og elegance.

Der findes masser af eksempler på enkelt, elegant og stilrent design inden for dansk design, men det eksempel jeg vil trække frem i dag stammer fra England. Lamper fra Bestlite er indbegrebet af enkelhed. Linjerne er rene, overflødigt pynt er skåret fra og farverne er, nåja, de er der faktisk ikke. Robert Dudley designede dem i 1930 og blev således en del af opgøret med den tidligere pyntetradition.

Men er Bestlite-lamperne ikke bare kedelige, set med moderne øjne? Både og.

I det moderne hjem handler det om balance. Balance mellem farver. Balance mellem det stilrene og det personlige. Balance mellem det enkle og det sprælske.

Og hvad vil jeg så sige med det? Jo, hvis dit hjem kun indeholder det enkle og stilrene, kan det meget hurtigt blive meget anonymt, sterilt og kedeligt. Har du derimod mange enkle ting og nogle få genstande, der udtrykker personlighed, kan kontrasten få de personlige genstande til at træde meget mere i karakter og gøre dit hjem hjemligt uden at gå på kompromis med stil – og uden dit hjem kommer til at ligne et loppemarked.

Når man leder efter indretningsråd, bliver man ofte mindet om at huske farver og andet, der giver liv og dynamik. Herfra skal lyde et råd om at huske, at det livsgivende og dynamiske fungerer bedst, når det sættes i kontrast.

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *