Alternativt brug af papirsposer

Jeg er sådan en, der gemmer alt i tilfælde af, at jeg måske skulle få brug for det senere. Dette resulterer ofte i store oprydninger, hvor jeg bliver nødt til at lukke øjnene og smide de ting ud, som jeg ikke har brugt siden sidste gang, jeg ryddede op.

En af de ting jeg gemmer, er poser i alle afstøbninger. Normalt har jeg en mulepose eller et indkøbsnet med, når jeg er ude og handle, men glemmer jeg det, køber jeg normalt en almindelig plastikpose, som jeg så genbruger et par gange og til sidst bruger som skraldepose. Her den anden dag, da jeg var ved at rydde op fandt jeg en anden slags poser, som jeg ikke lige plejer at tage med på indkøb, nemlig papirsposer.

Papirsposerne er jo ofte lidt finere end de almindelig plastikposer, og det er da også, når jeg har købt tøj eller sko i lidt pænere butikker, at jeg har fået varerne i papirsposer i stedet for plastikposer. Jeg nænner aldrig at smide dem ud, og derfor sad jeg altså pludselig inde med en masse forskellige papirsposer i forskellige farver og størrelser. Jeg fandt derfor på at bruge dem alternativt i indretningen. De forskellige farver og mønstre kan jo være med til at få lidt farver ind i hjemmet. Jeg brugte dem blandt andet til opbevaring på min reol i stuen, og en større en bliver nu brugt som magasinholder ved siden af sofaen. Hvis man ikke har nogen papirsposer liggende, fandt jeg denne side, der hedder Promotionbag, hvor man kan købe papirsposer i alle størrelser, farver og mønstre.

De små papirposer har jeg ikke brugt endnu, men jeg har store planer om at bruge dem til børnenes pakkekalender. Jeg vil hænge en snor op, der går fra væg til væg. Med tøjklemmer vil jeg så sætte de små poser fast i snoren og til sidst placere gaverne i de små poser. Når tiden nærmer sig, kan jeg lave et indlæg om dette, hvis der er interesse for det.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *